loading spinner

Historie

Svane Electronic ApS blev stiftet i 1983, med det formål at sælge sikkerhedsprodukter til det danske marked.

I 1989 startede vi produktionen af vore forsikrings godkendte alarmer under mærket SSI. Vores mål var, at fremstille produkter med en forventet levetid på minimum 25 år, og dette mål er stadig gældende på alle vores egne produkter. Vi har fremstillet ca. 70.000 tyverialarmer solgt til både ind og udland. SSI navnet kommer af Scandinavian Security Industry, men det er mest eksport markedet, der kender os under dette navn.

Siden 1987 har vi solgt kvalitets adgangskontrol, CCTV, strømforsyninger og tyverialarmer. Vi har efterfølgende samlet disse i et system, men det er naturligvis stadig muligt at købe systemerne hver for sig.
Mange af vores nuværende kunder foretrækker den samlede løsning, der desuden kan bestilles med fjernsupport. Denne kombination giver mulighed for at have kontrol med adgangen til arbejdspladsen eller hjemmet, mens man er på farten.

Idag

cms-img

I dag har vi hjemme på adressen Arildsvej 27 i Engesvang. I vores showroom på samme adresse, finder du et repræsentativt udvalg af vores produkter. Du er meget velkommen til at kigge forbi!

Om os

Vi sælger til alle der har et behov for sikringsprodukter, også specielle produkter indenfor branchen, alarm, CCTV, dørlåse systemer, og mange former for adgangskontrol. Vi bliver ofte spurgt om ting vi aldrig selv har tænkt på, og så løser vi dem sammen med vores partnere fra det meste af verden. 

Vores salg er baseret på, at vores kunder selv spreder budskabet om god behandling og fair priser. Derfor vil du altid blive pænt modtaget - uanset hvad dit behov måtte være, og hvor du kommer fra. I kan altid forvente at blive taget seriøst og få et fair tilbud. 

De senere år er mange af vores opgaver blevet specialopgaver, det indbefatter mange gange at produkterne skal udvikles af os for at kunne dække opgaven.

Vores udviklingsafdeling kan både lave programmer, APP's og hjemmesider som støtter op om produktet. Vi har også mulighed for at få lavet kasser og plastikdele efter Jeres specifikationer.

Siden 80'erne har vores omdrejningspunkt været sikkerhed omkring hjemmet og virksomheden, I dag er det stadig en stor del af forretningen.  Der er i dag kommet mange nye typer produkter der også bruges til bygningsadministration og derfor har vi nu mulighed for at tilbyde en samlet løsning. 

Vi har showroom og kursusfaciliteter hvor vi altid tilbyder vores kunder at komme forbi for at se det sidste nye, eller blot for at blive klogere.