loading spinner

Definitioner

Aftalens parter

"Køber" anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Svane Electronic ApS afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.

"Svane Electronic ApS" anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.

Produktinformation

På Svane Electronic ApS oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger, kan der sendes en mail til Svane Electronic ApS via kunde@svane-el.com

Priser

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer. Alle priser er angivet ekskl. moms. Samlet pris inkl. moms kan ses i indkøbskurven.

Bestilling

Præsentation af varer sammen med en pris på Svane Electronic ApS er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at afgive et tilbud.
Købers bestilling af varer fra Svane Electronic ApS udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Svane Electronic ApS om at købe varen på de oplyste vilkår.

En bindende aftale mellem Køber og Svane Electronic ApS er først indgået, når Svane Electronic ApS ved en ordrebekræftelse accepterer det af Køber afgivne tilbud.

Betaling

De kontooplysninger, Køber indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som kun Køber og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om Køber. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra Købers konto så snart varen afgår fra Svane Electronic ApS.

Fragt og forsendelse

Alle ordrer over 1000 DKK, bestilt via webshoppen og betalt med betalingskort eller forudbetaling via bankoverførsel, leveres fragtfrit i Danmark.

Alle varer sendes med Post Danmark med mindre andet aftales. Svane Electronic ApS kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark og forhold der er udenfor vores rækkevidde, såsom vejrforhold, mangelfuld levering fra 3. mand mm.

Det beløb, Køber betaler for at få en ordre leveret, dækker porto, emballage og pakkemateriale, samt pakning af ordren.

Som udgangspunkt vedlægges faktura ordren som det eneste. Ved behov for følgeseddel, noteres dette som bemærkning til ordren inden godkendelse.

Leveringstider

Med mindre andet er angivet for den enkelte vare, er forventet leveringstid indenfor 2-4 hverdage. Der kan forekomme ekstra leveringstid til ikke bro-faste øer.

Ordrer modtaget inden kl. 14 bliver afsendt samme dag (forudsat det er en lagervare).

Afhentning

Køber kan afhente varer på vores kontor og derved spare forsendelsen. Ring på forhånd, så ligger bestillingen klar ved ankomst. Køber er også velkommen til at komme uanmeldt.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber.

Reklamation

Svane Electronic ApS yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriseret indgreb.

Fakturaen skal fremvises til Svane Electronic ApS i forbindelse med anvendelse af reklamationsretten.

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske efter Køber har eller burde have opdaget manglen til Svane Electronic ApS inden rimelig tid (max 14 hverdage). Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen.

Køber bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består, ved grundig fejlbeskrivelse. Hvis varen returneres i original emballage og er egnet til gensalg, kan orden krediteres. Hvis varen har været taget i brug, skal vi før vi kan gensælge denne - teste og evt. rense/ny emballage/evt. udskifte evt. ridsede flader. Det betyder at Køber får fratrukket vores tidsforbrug samt evt. øvrige omkostninger. Benyt denne returneringsformular.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

Svane Electronic ApS har gjort det nemt for Køber at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for Svane Electronic ApS kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og Svane Electronic ApS.

Svane Electronic ApS er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Købers handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Svane Electronic ApS kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

Svane Electronic ApS afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.

Fortrydelsesret

Meddeler Køber Svane Electronic ApS, at Køber har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Svane Electronic ApS det modtagne beløb.

Varer der returneres UFRANKO eller pr. efterkrav, nægtes modtagelse. Ved returnering bedes Køber bruge Post Danmark - ikke alternative pakkedistributører - da det gør det muligt at spore varen, hvis den skulle blive væk under returforsendelse. Køber bør sende varen forsvarligt emballeret - sammen med en kopi af fakturaen og skriv venligst tydeligt at der ønskes at gøre brug af fortrydelsesretten og at der derfor ønskes tilbagebetaling af varens pris. Desuden skal Køber have en aftale med Svane Electronic ApS om returnering. Vi anbefaler at Køber sender varen retur som forsigtig pakke med Post Danmark. Benyt denne returneringsformular.

Køber kan også fortryde købet ved at nægte modtagelse af forsendelsen.

Såfremt at emballagen på varen er brudt ved modtagelse på vores lager, pålægges et gebyr for kontrol og test af det returnerede produkt. Varer der har været installeret kan ikke returneres!

Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg til private - det gælder ikke varer solgt til virksomheder.

Forbehold for ændringer

Svane Electronic ApS forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for dette website. Det er derfor vigtigt, at Køber løbende holder sig orienteret om, hvorvidt der er sket ændringer. Der tages forbehold for prisændringer, tryk-/tastefejl, udsolgte/udgåede varer samt ændringer i specifikationer.

Misbrug

Misbrug af Svane Electronic ApS medfører politianmeldelse.

Links

PBS - Pengeinstitutternes BetalingsService
FDIH / Forbrugerrådet
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerstyrelsen - med karakterbog over onlinebutikker
Forbrugerrådet
Forbrugerinformation